Boston og Philadelphia med Claus Elming

Tag med Gul Klud, Claus Elming og LA Travel til den amerikanske østkyst i november og oplev begge hold fra sidste sæsons Super Bowl.

På denne tur får du mulighed for at se tre af de fire hold fra sidste års semifinaler, begge mandskaber, der stod i Super Bowl i februar, og så skal du ind til Monday Night Football i Philadelphia.

Vi lægger ud med tre dage i smukke Boston, hvor du både får tid at se den historiske by, spise den lokale lobster roll, og nå ja se New England Patriots spille hjemme mod Minnesota Vikings. Det er Tom Brady mod Vikings giftige forsvar, og det er nyrige Kirk Cousins mod Bill Belichicks defensive tropper. Og så er Gillette Stadium bare et fantastisk sted at se football, ja selv forfesten er legendarisk, når flere tusinder fans tailgater på parkeringspladsen inden kampen.

Vi rejser videre til Philadelphia, hvor vi har to dage, og du skal se de forsvarende Super Bowl-mestre Philadelphia Eagles i et ægte NFC East arvefjendeopgør, når Washington Redskins kommer på besøg i Monday Night Football. Du skal se to meget spændende quarterbacks i dette opgør. Carson Wentz er tilbage som styrmand for Eagles, mens Redskins har hentet Alex Smith ind som erstatning for Kirk Cousins. Eagles har formået at bevare det meste af truppen, der vandt Super Bowl 52, så der bliver rig mulighed for at se nogle af de store stjerner som Alshon Jeffrey, Fletcher Cox og Zach Ertz. Redskins har hentet mange nye profiler ind, og du kan glæde dig til at se Jordan Reed, Josh Norman og den nye runningback Derrius Guice.

Du får også lige en dag til sightseeing i Philadelphia, hvor du kan se Rocky-statuen og The Liberty Bell, eller foretage alle dine julegaveindkøb. Og så skal du naturligvis smage en Philly cheese steak sandwich.

Kampe som er inkluderet:
02 december Minnesota Vikings @ New England Patriots
03 december Washington Redskins @ Philadelphia Eagle
s

NFL Guruen Claus Elming deltager også på denne tur, hvor han vil komme med oplæg og analyser til begge NFL kampe.

Inkluderet:
* Fly t/r
* Skatter og afgifter
* 3 overnatninger på Hotel Midtown Boston
* 2 overnatninger på Hotel Hampton Inn City Center
* Morgenmad inkluderet på hotellet i Philadelphia
* Billet til kampen Minnesota Vikings @ New England Patriots
* Billet til kampen Washington Redskins @ Philadelphia Eagles
* Transfer til/fra lufthavn til hotel
* Transfer til kampene
* Transfer fra Boston til Philadelphia
* Claus Elming oplæg til kampene
* Dansk rejseleder

Flytider med forbehold for tidsændringer:
30 november København - London 12:45 - 13:55
30 november London - Boston 16:40 - 19:25

05 december Philadelphia - London 21:10 - 09:10 + 1
06 december London - København 11:15 - 14:15

Rejser du alene?
Vi har altid mange som rejser alene på vores NFL rejser, og alle er velkomne. Vi plejer at lave forskellige aktiviteter sammen, så du føler, at du rejser sammen med en gruppe.

Vil du gerne spare dit enkeltværelses-tillæg så tilbyder vi at sætte dig sammen med en af samme køn i et værelse med 2 senge. Ønsker du dette, og vi ikke har en, du kan bo sammen med, så betaler LA Travel dit enkeltværelses-tillæg

Pakkepris 13.995 DKK / person

Gruppetur til Boston og Philadelphia med Claus Elming